Golfbox login

Spændende foredrag og lækker tapas


Golfklubben vil i løbet af 2018 holde nogle medlemsaftener, hvor vi vil bruge vores dejlige lokaler til oplevelser.

Første arrangement er torsdag d. 12. april kl 19, hvor aftenen starter med en lækker tapas-buffet fra den nye Cibuz-Madstudie i Dronningborg og det skulle efter sigende være et bredt udpluk af alle deres lækre små ting :-)

Kl. 20 får vi  får besøg af Martin Leth Simonsen, som vil fortælle os lidt omkring "livet ude på Touren", når man kæmper om de få pladser med en masse andre håbefulde golfspillere.

Hvordan man fornemmer stemningen og "hvem der er bossen", når Thomas Bjørn står ved siden af på rangen.

Og turen hjem til Danmark i bumletog, når man misser cuttet i Dublin ......!!

Det bliver en sjov aften med anekdoter og historier, visioner og hård træning.

Martin har været Dansk mester i hulspil, været til VM og EM og klaret cuttet til Made In Danmark, så kom og hør en af Danmarks forhåbentlig kommende etablerede European Tour stjerner.

Der vil være øl, vand og vin på bordene og alt dette laver vi for kun:
Kr. 100,- for medlemmer af RFGK
Kr. 125,- for ikke medlemmer

Vi håber, I synes, det lyder spændende og tag gerne venner, naboer og respektive mænd/koner/kærester med, for vi vil jo også gerne vise det flotte klubhus og de smukke omgivelser frem.

Tilmelding på info@rfgk.dk eller tlf. 86 44 06 03 senest søndag d. 8. april 2018.