Golfbox login

Banen nordøst for Randers


Randers Fjord Golfklub ligger mellem Støvring og Støvringgaard Kloster i Randers kommune få kilometer fra Randers by. Se Find os, hvordan du finder Randers Fjord Golfklub

Randers Fjord Golfklub er anlagt på 60,5 hektar. Udslagsbanen (Driving Range) blev som første del indviet 1. maj 2004. Siden fulgte etapevis Pay and Play banen, 9 huller af "stor bane", og siden 22. august 2004 har hele anlægget inkl. 18 huls banen været i brug. Banen byder på såvel landskabelig skønhed som gode udfordringer både til begynderen og den øvede golfspiller.

Kom og spil på en bane, hvor den allersmukkeste østjyske natur giver dig en pragtfuld naturoplevelse. Fra klubhusets terrasse ser du lige ud på puttinggreen. Du har mulighed for at se golferne på 1. hul, som har en dragende vandhasard, eller du kan følge afslutningen på 18. green.

Banearkitekt

Banen er tegnet af arkitekt Michael Traasdahl Møller, der fra den første dag gav banen tilnavnet 'Den Jyske Eremitage'. Michael Traasdahl Møller kommer fra GolfCourse Planning i Århus.

Banen er designet, så man overalt kan fornemme, at her er der 'højt til loftet' - og alle steder på banen er der udsigt til enten skov eller fjord.

Det er Dan-Golf der har været totalentreprenør på banen. Helt i overensstemmelse med Michael Traasdahl Møllers tanker og planlægning, er det lykkedes Dan-Golf at berige den i forvejen smukke natur, så området idag fremstår som et særdeles attraktivt rekreativt område. Ikke kun for golfspillere, men også for nærmiljøets beboere, der ofte benytter de anlagte stier til en tur i det fri.

Michael Traasdahl Møller

Michael Traasdahl Møller