Det henstilles til alle at efterkomme baneservicens anvisninger og eventuelle påtaler og forstå, at dette kun sker for at fremme et gnidningsløst forløb på banerne.
Baneservicen kan påtale overtrædelser som:
- Unødigt langsomt spil
- At bagfra kommende, hurtigere spillere, ikke vinkes igennem
- Forkert placering af bags ved greens
- Manglende genplacering af turf
- Manglende rivning og genplacering af riverne i bunkers
- Manglende opretning af nedslagsmærker
- Påklædning, der skønnes uden for almindelige golfnormer (bar overkrop o.lign. - se klubbens dress code)
- Henkastning af affald som cigaretskod, emballage o.l. på og ved banen.
Baneservicen vil kontrollere:
- At hver spiller medbringer eget udstyr
- At spillerne er berettiget til spil (synligt bagmærke)
- At gæstespillere har betalt greenfee
- Overholdelse af korrekt baneforløb.
Opstår der tvivl om baneservicens påtaler og anvisninger, er det klubbens bestyrelse, der afgør sagen.