Golfbox login

Begynderinfo - vejen til bedre golf


Golf kan læres og spilles af alle. Randers Fjord Golfklub ønsker at hjælpe dig rigtig godt på vej med nedenstående opstartsforløb og håber, at du vil blive lige så begejstret for spillet som vi er.

Træning/undervisning

Træning/undervisning foregår i grupper med plads til 8-10 spillere. Træningen er opdelt i 6 lektioner med forskelligt indhold. Med undtagelse af 'Info/Intro sving', kan du frit vælge rækkefølgen på lektionerne. Du kan deltage i de enkelte lektioner så længe der er behov herfor - inden for prøvemedlemskabets varighed.
Lektionerne har følgende beskrivelse:

  • Info/Intro sving - Mødested v/ klubhuset
  • Basis sving, træningsbanen
  • Basis indspil, træningsbanen
  • Basis putting, Puttinggreen uden for klubhuset
  • Udvidet sving, træningsbanen
  • Udvidet indspil, træningsbanen

Træningstider og tilmelding

Tiderne for de enkelte lektioner varierer efter behov. Lektioner gennemføres fra mandag-fredag på udvalgte tidspunkter. Lektionerne bookes online via Golfbox, hvorfra du kan komme videre til Protrainer. Du kan benytte onlinebooking, så snart du har fået et medlemsnummer.

Fadder

En fadder er din personlige vejleder i Randers Fjord Golfklub. Efter aftale spiller du sammen med din fadder på Par 3 banen og senere på den store bane. Din fadder vil vejlede dig og dele ud af sine mange erfaringer. Respekten for vores bane og klubbens øvrige medlemmer, vil i denne fase være i højsædet.
Du kan se under Begynderudvalget, hvem der er fadderansvarlig.

Teori

Du vil ved opstartsforløbets begyndelse modtage regelbog samt klubbens vedtægter. Der vil på fastlagte datoer blive afholdt 'regel- og etiketteaftener', hvor spørgsmål og generelle golfregler gennemgås. Du skal minimum deltage i 2 af disse arrangementer.

Udstyr

Klubben stiller låneudstyr til rådighed i opstartsfasen. Du vil i opstartsforløbet modtage vejledning i, hvilket udstyr der vil passe netop dig som ny golfspiller. Sidstnævnte vil sikre, at udstyret passer hensigtsmæssigt til netop dine fysiske betingelser. Husk altid passende fodtøj og beklædning der er tilpasset vejret.

Kontaktinformationer

Begynderudvalget v/Peter Ulsøe, 4040 4407, begynder@rfgk.dk
Sekretariat v/ Hanne Andersen, 8644 0603 / 2449 6678, info@rfgk.dk
Træner v/ Kenneth Sand, 2279 1917, kenneth@sandgolf.dk

Da der kan være mange spørgsmål i opstartsfasen, er du til enhver tid velkommen til at benytte ovenstående kontaktinformationer. Ingen spørgsmål er for små og vi står til rådighed med hjælp og vejledning. 
Vi byder endnu engang velkommen til Randers Fjord Golfklub og er sikker på, at du bliver lige så begejstret, som vi er.

Se i øvrigt under menuen Træning og siden Nye medlemmer.


Spec. om Torsdagsklubben

Alle spillere med handicap på 30 og derover kan deltage i Torsdagsklubben, hvor formålet er, at du lærer andre golfspillere at kende, får øvelse i at begå dig på banen og får opfrisket teorien i praksis. Torsdagsklubbens turneringer afvikles på stor bane, hvor nybegyndere (med banetilladelse) og lidt øvede spillere kan få erfaring.

Læs mere under Torsdagsklubben...

 

Golfmakker

I klubben er der en række erfarne medlemmer, der går golfrunder med nyere medlemmer og hjælper på vej.

Formålet med en Golfmakker er, at man som nyt medlem, får mulighed for at udvide sit sociale golfnetværk – dvs. man får mulighed for at spille sammen med andre nye medlemmer og en lidt mere erfaren spiller (som er tovholder) på 18-hulsbanen – oftest er der 3 – 4 medlemmer, som går sammen. Mange har haft stor glæde af Golfmakkersystem umiddelbart efter erhvervelse af banetilladelsen.

På den måde får man set hele vores dejlige anlæg, og man får mulighed for at stille spørgsmål og få anvisninger, omkring banen undervejs – lidt ligesom, da man gik sin fadderrunde og/eller kaninmatch, men nu er man jo også selv mere erfaren.

Tilmeld dig denne ordning til Folmer: fk@27a.dk eller Erland: erlandr@mail.dk

Desuden har vi en Facebook gruppe, hvor du ved opslag kan efterlyse et medlem at spille med. Tilmeld dig gruppen "Golfmakker Randers Fjord Golfklub" - https://www.facebook.com/groups/340758166337229/?ref=bookmarks