Golfbox login

Hall of fame


For at gøre sig fortjent til at blive nævnt på disse sider, skal følgende betingelser iagttages.

Hole in one

Hvis et hole in one skal godkendes, er det en betingelse, at en medspiller kan bekræfte, at det aktuelle hul er spillet med kun et slag.

Der kan således ikke noteres hole in one hvis man spiller alene.

Når et hole in one er noteret og godkendt af en godkendt repræsentant, vil hjemmesideudvalget meget gerne have lov til at lægge et foto på hjemmesiden. Dette kan ske ved at kontakte en fra udvalget, som så vil foranledige, at der tages et portrætbillede. Man kan også selv sende sit digitale foto pr. email til hjemmesideudvalget.

Klubmester

For at kunne lave en klubmesterskabsturnering kræves det, at spillerne har et handicap på mellem 0 og 16.

En mesterskabturnering spilles altid fra Scratch dvs. at alle spiller uden handicap.

Banerekord

Banerekord kan kun sættes i forbindelse med en turnering.

Der kan være en banerekord for hver teestedsfarve, ligesom der kan være banerekord for henholdsvis amatører og for professionelle.