Randers Fjord Golfklub, Støvringgaardbanen Prøvgolf.nu! Randers Fjord golfklub
Sitemap   Kort, kørselsvejledning og afstande   Vejrudsigter fra DMI   
Menu


Der er 16 besøgende
online

Begynderinfo

Golfkørekortuddannelsen
Golfkørekortuddannelsen består af en teoretisk og praktisk del. For at kunne spille golf på godkendte baner her og i udlandet kræves regelkendskab, etikette på golfbanen og praktiske færdigheder.
Regel- og etiketteundervisning samt de praktiske træningslektioner i kort og langt spil, bunkerslag og putning afsluttes med færdighedsprøver.

Når du har klaret regel- og etiketteprøverne, de praktiske prøver og Par 3 træningsbanen, er du parat til at deltage i kaninturneringer på stor bane sammen med en fra begynderudvalget eller en af begynderudvalget godkendt kontrollant.

Som medlem kan du frit benytte alle træningsfaciliteter.

Når alle dele i kørekortet er bestået, og du har scoret 18 stableford point på 9 huller, så har du 54 i handicap og kan få DGU kort til spil på andre baner.

Se også vores oversigt over reglerne for banetilladelse og læs mere på siden om Handicap og handicapregulering...

Husk - det er dit eget ansvar, at du spiller til det rigtige handicap! 

Golftræningen er i fuld gang. Se under menuen Træning...

Kaninturnering
Kaninturneringer afvikles på stor bane, hvor nybegyndere kan få spilletilladelse til 18 huls banen og lidt øvede spillere kan få erfaring. Se datoerne i turneringskalenderen.

Der er løbende start fra kl. 17.00 på hul 1 (lørdag fra kl 14.00) Der laves en startliste, som vil blive ophængt i klubhuset og offentliggjort på hjemmesiden - se turneringskalenderen.
Husk mødetid senest 15 min før starttidspunkt.
Tilmelding skal ske senest en uge før start på lister ophængt i klubhuset.        
Matchfee er 20,- kr.

Der er præmier til de bedste. Man skal være tilstede ved præmieuddelingen, ellers tilfalder præmien klubben.
Ved lige scores vinder laveste handicap. Ved fortsat lige scores beregnes laveste score på henholdsvis de sidste 6 eller 3 huller. Herefter afgøres rækkefølgen ved lodtrækning.

Kaninturneringer er ikke kun for medlemmer, der mangler banetilladelse!
Alle spillere med handicap over 40 kan deltage. Formålet med kaninturneringer er, at man udover at få øvelse i at begå sig på banen også kan få opfrisket teorien i praksis.
Der kommer en øvet spiller med på hvert hold. Hvis der ikke er markører nok, danner spillere med banetilladelse hold uden markør.

Såfremt der er tilmeldt under 5 deltagere annulleres turneringen. Der betales ikke matchfee og der uddeles ikke præmier. Men runden gennemføres med de tilmeldte.

Kaninmatcher på Par 3 banen, hvor begyndere (efter 4. lektion) kan træne 'rigtig golf' og medlemmer uden banetilladelse til stor bane kan få øvelse, gennemføres IKKE i 2009. Man finder selv en markør at gå med. Der skal stadig opnås max. 108 slag på tre runder på Par 3 banen, men runderne kan gennemføres på en dag, eller deles over 3 dage. HUSK at få scorekortet underskrevet af markøren, og gem det/dem, til alle runder er gennemført.

Vil du være markør i kaninturneringer?
Har du under 36 i handicap og vil du være med i kaninturneringer, så henvend dig til Begynderudvalget. Du vil i så fald modtage indbydelse til instruktion af klubbens Pro eller Begynderudvalget.

 
Golfbox
Brugernavn:

Kodeord:

Hosted hos Danhost. Copyright © 2010 Randers Fjord Golfklub. All rights reserved