Golfbox login

Prøvemedlem


Oplev at golf lige er noget for dig

Når vi arrangerer ”Prøv Golf” med mulighed for efterfølgende at tegne et prøvemedlemsskab, fremgår det at vores aktivitetskalender.  På andre tidspunkter kan du kontakte sekretariatet eller begynderudvalget for at aftale nærmere.

Læs også om mulighederne for medlemskab til vores 6-hullers Pay&Play bane – for mange et rigtigt godt sted at starte.


Sådan bliver du prøvemedlem

Mød op og deltag i ”Prøv Golf” på udvalgte datoer, som kan findes i vores aktivitetskalender. Her får du en gratis, sjov dag med spil på Pay&Play banen, introduktion til golfspillet, information om vores klub – og sidst men ikke mindst, et godt tilbud om et 3 måneders prøvemedlemsskab.

Et 3 måneders prøvemedlemsskab, der dækker kontingent og deltagelse i holdtræning med 8-10 deltagere koster 1.295,- kr.  I perioden kan du spille ubegrænset på Pay&Play banen.

Som prøvemedlem får du et hvidt bagmærke, som skal bæres synligt.

For at opnå spilletilladelse på den store 18-hullers bane – og senere DGU-kort -  skal du have et antal lektioner i både praktik og teori. Ud over den fælles holdtræning er der gratis teoriaftener, og du har mulighed for at bestille individuelle undervisningstimer hos vores trænere.  Se priser m.v. under træning.

For at få banetilladelse til 18-hullers banen skal du bl.a. gå én eller flere ”fadderrunder” på denne.  Her vil en øvet golfspiller guider dig og spille 9-huller med dig.  Din fadder kan være én, du kender – ellers finder begynderudvalget gerne én til dig. Husk at informere begynderudvalget eller den fadderansvarlige, hvis du selv har en fadder.

Når du opnår banetilladelse, overgår du til almindeligt kontingent – og dit hvide bagmærke afløses af et gult, som markerer banetilladelse til 18-hullers banen. Inden prøveperiodens udløb modtager du kontingentopkrævning for det kommende halvår eller de måneder, der er tilbage af halvåret.