Sæson 2018
Regionsgolf Danmark er den største holdturnering for klubgolfere i Danmark, både hvad angår deltagende klubber, deltagende hold/spillere samt afviklede kampe gennem sæsonen.
Turneringen er begyndt helt tilbage i 1970’erne og spilles som landsdækkende holdturneringer i ABCD-rækkerne og i Senior/Veteran rækkerne med i alt 12 landsfinaler.
Et hold består af fire herrer og to damer. Der spilles hhv. tre herre-singler, en dame-single og en foursome hver gang man spiller match. I alle matcher spilles der hulspil.
Efter matchen spiser spillerne fra begge klubber sammen, og det er kotume, at vinderen af den enkelte match giver sin modstander en øl/sodavand/et glas vin efter matchen.
Regionsgolf er for alle, både lavhandicapperen og højhandicapperen, og selv om vi spiller for at vinde, er der plads til at hygge sig under matchen.
I 2018 deltager vi med 5 hold fra Randers Fjord Golfklub, og du kan se stillingen i de enkelte puljer herunder.
Har du lyst til at høre mere om regionsgolf, er du velkommen til at kontakte:
- Rikke Moesgaard (klubkoordinator)
Tlf. 2514 0168, regionsgolf@rfgk.dk