Golfbox login

Gorilla park - klatrepark


GORILLAPARK_Klatrepark_500x333.jpg

Klatrepark for hele familien

Går du og spekulerer over, hvor du skal tage familien med hen næste gang, når i skal på en underholdende familietur? Mulighederne er mange. Der findes selvfølgelig de mere traditionelle løsninger som en tur i forlystelsespark eller lignende. Men en anden mulighed kan være, at du tager din familie med i klatrepark. Dette kan eksempelvis gøre i Gorilla park i Vejle og i Svendborg. Konceptet her går ud på, at man klatrer på en klatrebane i højt oppe i træerne. I Gorilla Parks tilfælde, vil du opleve, at klatringen foregår i en højde mellem 1-26 meters højde, hvor klatrebanerne består af en række forhindrende elementer såsom svævebaner, tarzan-sving, base-jumps og meget mere. Der findes som skrevet en Gorilla Park i både Vejle og i Svendborg. Fælles for begge parker er, at man har mulighed for at finde klatrebaner i alle forskellige sværhedsgrader, hvilket er med til at garantere en oplevelse for hele familien som byder på sjov og grin. Dog er aldersgrænsen på minimum fire år.
Hvis du beslutter dig for at tage familien med i Gorilla Park, kan du forvente:

Sjov for alle

I Gorilla Park har du for alvor mulighed for at slippe din indre Tarzan løs. Her er mulighed for at blive udfordret uanset klatreerfaring, hvor du kan opleve suset, når du suser rundt i trætoppene med vinden blæsende i håret. Det vil altså også sige, at der er plads til alle, så omend du døjer med lidt højdeskræk eller er en frygtløs klatre, så er Gorilla Park stedet for dig.

Segway Safari

Gorilla Park tilbyder i samarbejde med Segway Langeland segwaykørsel. Her er mulighed for kørsel i det udfordrende skovterræn på en segway iført hjelm og brynje. Der kan vælges mellem 30 minutters eller 60 minutters kørsel pr tur. Segwaykørslen tilbydes kun i forbindelse med klatring og primært i hverdage udenfor almindelig åbningstid. En tur på segways skal forudbestilles og kravene lyder på, at man mindst er fyldt 10 år eller er 140cm høj. Ydermere skal der minimum være 20 personer.

Kun i Svendborg

Endnu indeholder Gorilla Parken i Svendborg elementer som endnu ikke er implementeret i parken i Vejle. Her er tale om følgende: Lerdueskydning, hvor du modtager instruktion fra en professionel instruktør. Disciplinen her kræver en rolig hånd og et kontrolleret sind, hvis du ønsker at blive dus med geværet. Derudover er der i Svendborg mulighed for at prøve kræfter med jagtbueskydning. Her har du for alvor mulighed for at slippe din indre Robin Hood løs, hvor i med bue og pil kan slippe jer løs efter instruktion af en professionel instruktør. Fælles for begge disse aktiviteter er, at de skal forudbestilles.

Gorilla Park er altså stedet, hvor alle kan få mulighed for at udfordrer sig selv og skubbe personlige grænser, samtidig med, at der er et smil på læben. Foruden familiearrangementer, fungerer Gorilla Park godt til alle former for forskellige arrangementer. Her kan være tale om alt fra en polterabend til blå mandag til teambuilding, da parkerne henvender sig til alle folk i alle aldre.

Gorilla Park - Sjov og udfordrende klatrepark.