Golfbox login

En kvinde ved roret


Randers Fjord Erhvervsnetværks facilitator er en kvinde med en sikker hånd og begge øjne rettet mod horisontlinjen. Pernille Jakobsen er meget glad for Erhvervsnetværket og synes, at det er et godt tilbud for at sikre et godt og udviklende arbejdsliv.

Takes one to know one

Pernille Jacobsen

Pernille Jacobsen

Randers Fjord Erhvervsnetværk har en stærk og professionel kvinde ved roret, når de mødes. Pernille Jakobsen har selv startet firmaet CoMate i Aalborg i 2016 og ved derfor præcis, hvad selvstændige erhvervsdrivende har brug for. Hun passer derfor godt ind i Randers Fjord Erhvervsnetværk – Jeg har en klar forståelse af, hvad man kan løbe ind i som selvstændig eller som leder i hverdagen - indrømmer Pernille Jakobsen – og netop i den forståelse står det klart, hvorfor netværket er så vigtigt selv i en travl hverdag. Erhvervsnetværket skaber forretningsudvikling gennem sparring og videndeling både fagligt og personligt.

En hjælpende hånd

Til daglig er Pernille heller ikke bange for at smøge ærmerne op og hjælpe til, og det er faktisk lige præcis, det hendes firma gør. Hos CoMate hjælper de både offentlige og private firmaer med at skabe overblik, forståelse og forandring i en kontekst, hvor alle kan deltage. Pernille udstråler både ro og humor i rollen som facilitator i Randers Fjord Erhvervsnetværk, hvor hun styrer alle gennem møderne med sikker hånd og skaber en uformel og samtidig professionel stemning. - Jeg er en udpræget teamplayer, jeg nyder at sparre med andre og dele mine erfaringer, og her er Randers Fjord Erhvervsnetværk en rigtig god platform. Det er udvikling, inspiration og socialt samvær i et perfekt mix, beretter Pernille om sit eget forhold til Erhvervsnetværket.

Mulighed for udvikling

Pernille Jakobsen beskriver Randers Fjord Erhvervsnetværk, som en mulighed for enhver erhvervsleder, chef og andre nøglepersoner i lokalområdet for at udvikle sig selv og firmaet sammen med andre i samme situation - Man skal selvfølgelig prioritere netværket, være stabil til møderne og deltage aktivt i de netværksdrøftelser, som vi har hver gang – det er her netværksdeltagerne for alvor kan få aha-oplevelser og udvide horisonten på flere fronter - siger Pernille Jakobsen, der ved en hel del om organisationer og samarbejde. Hun har altid arbejdet med salg og service og har en bred erfaring indenfor rekruttering, personaleorganisation, kompetenceudvikling og ledelse.

Ind på bankkontoen

- Jeg tror på Randers Fjord Erhvervsnetværk som en fantastisk mulighed for ejerledere, chefer og afdelingsledere i større og mindre firmaer. Uanset hvad de beskæftiger sig med, kan netværket kun gøre dem klogere og rigere; på relationer, netværk, viden og ikke mindst rigere på gode oplevelser - beretter Pernille Jakobsen inspirerende og øjnene gnistrer levende bag brillerne - netværket betyder rigtig meget for mig. Det er først og fremmest en mulighed for at sætte sig selv i spil med de kompetencer, erfaringer og det netværk, som man allerede har.
Man er slet ikke i tvivl om, at her er en kvinde med en tilstedeværelse, et smittende engagement og et nærvær i det, hun foretager sig. - Jeg ser netværket som at sætte penge ind på bankkontoen. En dag har du brug for pengene, og så er det rart, der er noget at tage af. Man skal ikke være med i netværket kun for at få. Jo mere vi giver, des mere får vi. Så det gælder altså om at komme ud af hullerne, op af sofaen og afsted. Vi er mange, der venter på at møde jer – lyder opfordringen varmt fra Pernille Jakobsen, styrmand på det gode skib ”Randers Fjord Erhvervsnetværk”.