Banen er åben.
Efteråret er over os, og det betyder, at arbejdet på banen tilpasses årstiden. Banen står fortsat flot, men er blevet meget våd. Derfor er der følgende ændringer:
Kørsel med scooter er ikke tilladt fra og med den 28.10.2025.
Kørsel med buggy er tilladt, dog med visse restriktioner:
Kørsel foregår kun på stier og semirough. Undlad kørsel på fairway.
Undgå belastede områder.
Undgå hjulspin, skarpe drej og bratte opbremsninger.
Der spilles med oplæg; et scorekorts bredde på fairway og arealer der er klippet til fairway eller kortere. Bolden må renses. For at vi stadig kan handicapregulere følges reglerne i lokalregel E-3 (se nederst).
I oktober planlægger vi en let omgang vertikalskæring og dressing af greens, så overfladerne fortsat fremstår jævne og i god stand.
I løbet af oktober og november giver vi desuden teestederne en grundig omgang pleje, så de bedst muligt kan klare vinteren og stå stærke til foråret.
Når vi nærmer os november, skruer vi gradvist ned for klipningerne i takt med, at væksten aftager. Samtidig etablerer vi vintergreens, så banen er klar til den kolde tid.
Fokus er at få banen godt forberedt til vinteren – så den står stærk og sund til næste sæson.
Ændringer på banen
De to træbroer på hul 2 & 18 bliver som vanligt lukket hen over vinteren af hensyn til græsset - fra søndag den 23.11.2025. Brug den midterste betonbro.
Driving range
Fra mandag den 10.11.2025 samles der ikke mere bolde, og boldmaskinen bliver taget ind for vinteren (den kan ikke tåle frost). Man er velkommen til selv at hente de bolde, der ligger på Driving Range - pas i den forbindelse på hinanden...
Ny klippehøjde og driftsændring
De sidste par uger har vi kørt et forsøg, hvor græsset har haft samme klippehøjde fra fairway-kanten og helt ud til den høje rough.
Bestyrelsen har nu besluttet, at denne løsning bliver den fremtidige standard.
Det giver flere fordele: Vi kan udvide det område, som robotterne klipper dagligt, og måske endda afskaffe en maskine. Tidligere har klippehøjden på semirough været 38 mm, men fremover bliver hele området klippet i 40 mm. På den måde kan du lettere finde boldene, og vi undgår også problemer med kløveren i 2026.
Hvis du oplever noget, der kræver vores opmærksomhed, er du velkommen til at sende os en e-mail på bane@rfgk.dk - eller SMS til baneudvalgsformanden på 4036 9993.
Vi ønsker dig et godt golf-efterår 2025.
-
Når en spillers bold ligger i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere må spilleren tage lempelse uden straf én gang ved at placere den oprindelige bold eller en anden bold i og spille den fra dette lempelsesområde:
Referencepunkt: Boldens oprindelige sted
Størrelse af lempelsesområdet målt fra referencepunkt, inden for et scorekort
Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
• Må ikke være tættere på hullet end referencepunktet, og
• Skal være i det generelle område.
Når der gøres brug af denne lokalregel, skal spilleren vælge et sted at placere bolden og anvende procedurerne for genplacering af en bold efter Regel 14.2b (2) og 14.2e.
Bolden må renses.Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel, generel straf efter regel 14.7a.
Hulspil: Tabt hul
Slagspil: 2 strafslag.