Golfbox login

Prøvemedlemmer allerede fra 01. april


Kære medlem.

Begynderudvalget vil gerne hjælpe klubben til at få endnu flere medlemmer, hvorfor vi i 2019 igangsætter en ny aktivitet. Det kan vi ikke alene og har bl.a. brug for din hjælp til, at det kan blive en succes.

Derfor tilbyder vi dig, som medlem og som ambassadør for RFGK, muligheden for at invitere din bedste ven, nabo, hustru, mand eller en anden, som du længe har ønsket skulle begynde at spille golf, til et af vore arrangementer i klubben.

Allerede fra og med den 1. april 2019 kan du hver torsdag eller lørdag invitere til et arrangement, hvor din ven eller bekendte vil blive modtaget af et medlem af Begynderudvalget.
Der vil være en introduktion til, hvad der skal ske på dagen, herunder instruktion af vores træner og mulighed for at spille på Pay & Play. Desuden vil vedkommende blive opfordret til at blive Prøvemedlem (der vil være et godt tilbud), og vil ved indmeldelse indgå i et træningsforløb for begyndere.

Så inviter din ven eller bekendte til at møde op torsdage senest kl. 16.45 eller lørdage senest kl. 08.45, og husk gerne iført praktisk tøj ift. vejret.

Vores første Prøv Golf Dag er først den 28.april, så i hele april måned kan han/hun "springe køen over", således at banetilladelse kan opnås inden sommerferien

Med venlig hilsen
Randers Fjord Golfklub

Begynderudvalget