Randers Fjord Golfklub er godkendt efter ligningslovens § 8A som almennyttig forening. Det betyder i praksis, at klubben kan modtage hel eller delvis momskompensation af sine momsudgifter.
Gennem en årrække har det givet klubben en ekstra indtægt på over 100.000 kr. årligt 👍.
For at bevare denne ordning er det en betingelse, at vi hvert år har mindst 100 gavegivere, som hver donerer minimum 200 kr. til klubben. Gaven er fradragsberettiget.
Vi vil derfor gerne opfordre både medlemmer og andre – herunder virksomheder med CVR-nummer – til at støtte med en gave på minimum 200 kr. Bidraget har stor betydning for klubben, både i form af selve gaven og den efterfølgende momskompensation.
Som nævnt på generalforsamlingen i 2026 har der tidligere været fejl i ansøgningen om momskompensation. Det har vi naturligvis taget ved lære af, og vi gør alt for at sikre, at det håndteres korrekt fremover.
Sådan giver du en gave
Når du klikker på knappen, kommer du direkte til en “turnering” med navnet:
Gaver til den velgørende forening Randers Fjord Golfklub
Herefter logger du ind, vælger det ønskede gavebeløb (”ja” til ét beløb og ”nej” til de øvrige) og gennemfører tilmeldingen.
Ønsker du skattefradrag, skal du indtaste de sidste 4 cifre af dit CPR-nummer.
For virksomheder
Virksomheder, der ønsker at donere, kan kontakte kasserer Niels Buhl på:
Mail: nielsjorgenbuhl@gmail.com
Telefon: 93 60 13 72
Vi håber, at mange igen i år vil bakke op og støtte klubben 🙏🙏🙏