Golfbox login

Nyhedsbrev november 2019


Vinter på banen
Vi har desværre været nødt til at lukke banen på ubestemt tid, p.g.a. den megen regn, der er faldet de sidste dage. Vi evaluerer løbende. Den er indtil videre lukket til og med lørdag d. 09.11.2019.
Generelt er det ikke muligt at leje buggy mere, da banen nu er så våd, at der ikke kan køres, uden at banen tager skade og det er desværre heller ikke muligt at indsamle bolde på driving range mere i denne sæson.
Automat og traktor er fjernet, men du er velkommen til stadig at slå bolde ud, hvis du selv indsamler på rangen først. Vær dog opmærksom på, at det kun må ske, når der ikke er andre, der slår ud samtidig.
Banetoilettet er lukket, men der arbejdes i øjeblikket på at få strøm lagt ind i banetoilettet, så der kan sættes en radiator op og det bliver muligt at holde det åbent om vinteren.
Der kommer besked, når det er etableret.

Ole Clausens Mindepokal
Ole Clausens mindepokal er indført i klubben for at hædre vores æresmedlem Ole Clausen og gives til en af de frivillige, som har leveret en ekstraordinær indsats i klubben.
Ved årets turnering for klubbens frivillige hjælpere blev pokalen uddelt for første gang til Karla Smed. Karla Smed er en rigtig ildsjæl, en der altid giver lige lidt mere, hjælper ved arrangementer og som laver alt det “usynlige” arbejde, rydder op, holder orden, handler osv. og som har gjort det i mange år.
Pokalen er en vandrepokal.

Udlært
Vores greenkeeperelev Morten Qvist blev 25.10.2019 udlært greenkeeper. Stort tillykke til Morten.

Klubaftener
Onsdag d. 4. december laver klubben et foredrag om førstehjælp kl. 16.30 m. eftf. mad.
Torsdag d. 5. december har du igen mulighed for at vinde juleanden til klubbens julebankospil.
Der kommer mere information ang. tilmelding, pris m.m.
Men reservér allerede nu dagene og så håber vi at se mange af jer til et par spændende aftener.

Faktureringsgebyr
Vi har fået meddelelse om, at Nets hæver prisen på udsendelse af opkrævninger. Vi er derfor nødsaget til også at hæve vores faktureringsgebyr fra nuværende kr. 35,- til kr. 40,- pr. 01.01.2019. Du kan med fordel tilmelde din betaling gratis til Betalingsservice, som kan ske via link på hjemmesiden.

Regionsgolf 2020
Det er nu tid til at melde sig til regionsgolf i 2020 og tilmelding er åben i Golfbox. Sidste frist er 01.12.2019 kl. 20.
Efter fristens udløb vil den nye klubkoordinator samt holdkaptajnerne fordele de tilmeldte spillere på passende hold. Der bliver kun oprettet hold, såfremt der er spillere nok, der har tilmeldt sig. Så tag endelig fat i alle, som kunne have en interesse i at være med.
Rikke Moesgaard stopper som klubkoordinator for regionsgolf fremover og skulle der sidde en derude, der har lyst til at overtage, hører Rikke (rvmoesgaard@gmail.com) eller Jesper Knapp (knapp6261@gmail.com) gerne fra dig.

Kontor åbningstider
I perioden 21.10.19 – 31.03.2020 er kontoret åbent mandag og torsdag kl. 12 – 14.00. Telefon og mail besvares mandag – torsdag kl. 9 – 14.00, fredag lukket.
Der kan i ferieperioder være ændrede åbningstider. Det vil stå på hjemmesiden.

Golfhäftet julekampagne
Når du køber to stk. Golfhæftet 2020 får du en gave i købet. Du kan vælge mellem en golfhandske, et håndklæde eller et par strømper. Så har du en ekstra julegave at glæde dig selv, eller nogen anden, med.
Køber du Golfhæftet inkl. PLUS så har du mulighed til at spille så meget du vil til halv greenfee på de baner og tider som publiceres på www.golfhaftet.com eller i Golfhæftet App. Du kan se tiderne 14 dage frem.
Golfhæftet 2020 koster 450 kr. Inklusiv PLUS 649 kr.
Tilbuddet gælder i perioden 24/10-31/12.
Køb Golfhæftet 2020 her i klubben - så støtter du samtidig os.

Turneringer
Julerunden lørdag d. 14. december, tilmelding i Golfbox fra d. 21.11.2019

Thomas Just
Formand