Golfbox login

Nyhedsbrev november 2023


Banen
Banen er fortsat meget våd og er derfor lukket til og med mandag d. 06. november 2023.
Fra og med tirsdag d. 07. november spilles en alternativ bane.

Spillerute er flg.:

  • Hul 2 – 3 – 4 – 5 – 6 spilles normalt

  • Hul 7 spilles til hul 8’s green (rough klippes væk imellem)

  • Hul 9 – 10 – 11 – 12 spille normalt

  • Hul 13 spilles fra back tee til hul 15’s green

  • Hul 16 – 17 – 18 spilles normalt

  • Hul 1 – 14 – 15 spilles ikke.

Denne alternative spillerute vil være gældende så længe banen er så våd og der vil komme besked ud, så snart det er muligt at spille alle huller igen.

Buggy og scooter kørsel stoppes pr. d.d. og der opfordres til at benytte bærbag.

Vi håber, I vil tage godt imod vores alternative bane, som udelukkende er gjort for at passe på banen, så den ved sæsonstart i 2024 er helt på toppen.

Golfringen 2024
Aftalen fortsætter i 2024.
Er du ikke allerede med i Golfringen og kunne du tænke dig at være med i Golfringen 2024 og få mulighed for at spille Mariager Fjord GK, Hobro GK, Sebber Kloster GK, Rold Skov GK og Volstrup GK udover Randers Fjord Golfklub for kun kr. 950,- ekstra i kontingent, er du velkommen til at bruge tilmeldingsformularen under Greenfee aftaler, så kan du komme med fra starten af det nye år og Golfringen kommer automatisk med på kontingentopkrævningen.
Alle der er med i Golfringen 2023 vil automatisk komme med i 2024 og få opkrævningen med på kontingentopkrævningen. På den måde er du klar til at spille i Golfringen fra d. 1-1-2024.
Skulle der være nogen af de nuværende medlemmer af Golfringen, der ikke vil være med næste år, så sender du også en mail på info@rfgk.dk inden d. 10. december 2023, så du ikke bliver opkrævet.

Bagrum
Der er pt. mus i klubhuset og vi forsøger naturligvis at få dem fanget.
Men for at undgå at der også kommer rotter (igen), bedes I fjerne evt. mad, frugt, madpapir og lign. fra baggen i bagrummene. Rotterne tiltrækkes af lugten og det er nok, hvis der er gl. poser el. lign., som lugter af mad.

Golfamore
I lighed med tidligere år har Golfamore et rigtig godt tilbud til Black Friday.
Tilbud: 
1. Køb 1 Golfamore-kort 2024 og få PLUS på købet
2. Køb 2 Golfamore-kort 2024 og få PLUS med begge kort (værdi 400 kr.) OG en ekstra gave.
Du kan læse mere og købe Golfamore fra d. 17.11.2023 og senest d. 27.11.2023 via tilmeldingsformularen på siden om Golfamore.
 

Med venlig hilsen
Randers Fjord Golfklub

Thomas Just
Bestyrelsesformand
Tlf. 3061 3209