Golfbox login

Nyhedsbrev marts-3 2024


Prøvemedlemmer
Årets første begyndere starter torsdag d. 4. april 2024.
Der er stadig plads på holdet, så kender du nogen, som har lyst til at prøve kræfter med golfsporten, er de meget velkommen til at ringe (4880 6133) eller skrive til info@rfgk.dk.
Vi holder Åbent Hus på Golfens Dag d. 14. april 2024 og der står flyers i klubhuset, som du gerne må tage og dele ud af til interesserede.

Index på banen
Pr. 2. april ændres indekseringen af hullerne på banen. Det sker helt automatisk i Golfbox.
Vi har valgt at opdatere indeks hvert andet år. Vi bruger data fra spillede runder fra de sidste 2 sæsoner, og så bruger vi den formel, Dansk Golf Union anbefaler. Det er et større regnestykke og en smule kompliceret, som du kan læse mere om her: Appendix E – Handicapnøgler - Handicapsystemet - Reglerne (danskgolfunion.dk).

Pay and Play banen
Vores Par 3 bane er omdøbt og hedder nu Pay and Play banen.
Den er åben for alle - og der skal nu bookes tid.
Dansk Golf Union har i samarbejde med Golfbox udviklet en løsning, som giver personer, der ikke er registreret i Golfbox (og altså ikke har DGU-kort), mulighed for at booke starttider og betale for en runde golf på Pay and Play baner rundt om i hele landet.
For medlemmer betyder det, at alle runder på Pay and Play banen skal bookes - helt ligesom runder på 18 huls banen. Det kan ske via det nye booking system til Pay and Play baner eller via Golfbox, hvor du blot vælger Pay and Play banen under Tidsbestilling.
Du kan læse mere under nyheder.

Medlemmer, sponsorer, samarbejdspartnere og deres familier ønskes god påske.


Med venlig hilsen
Randers Fjord Golfklub    

Thomas Just
Bestyrelsesformand
Tlf. 3061 3209