Næste sponsor turnering:
Under Par Challenge – sponseret af Golfamore.
Kære alle – på søndag 01.06.2025 afvikler vi årets tredje sponsorturnering, Under Par Challenge – sponseret af Golfamore. Det er første år vi afvikler denne turnering og der er anmeldt en pæn præmiesum – se detaljer her GolfBox , tilmelding er mulig til så sent som til lørdag morgen kl. 09.30. Vi ser dog gerne tilmeldinger tidligere, så vi nogenlunde ved, hvor mange vi bliver.
Hole-in-one - mange gange
Vi skal vist snart til at have ekstra skilte i klubhuset til alle de spillere, der laver hole-in-one. Jeg ved ikke, hvad det skyldes, men vi har fået væsentlig flere i år end de tidligere år. Kæmpestort tillykke til jer, der har haft sigtekornet rigtigt indstillet, og vi andre må bare håbe på, at det sker en dag.
Cykelløb 2. pinsedag
2. pinsedag arrangerer Randers Cykleklub landevejsløb ved Harridslev. Den lange rute indkredser hele golfklubben, så vi vil gerne, at I kører via Halagervej i Harridslev, når I kører til klubben denne dag. Vejen er ensrettet, og der vil være cykelryttere på vejen, så kør forsigtigt og vis hensyn.
Rough
Vi ved godt, at roughen nogle steder er ved at være sej og træls. Det bliver den ved med, da vi i stedet for at klippe den år efter år, vil forsøge at afbrænde den i det tidlige forår. Derved får vi ikke alle de frø, som ved klipning bliver spredt rundt over et stort areal, til at spire, men vil i stedet brænde dem af, så de ikke kommer op som nye planter. Det vil give nogle trælse oplevelser de første år, men det vil betyde en væsentlig forbedring om få år, så vi får en langt bedre rough på sigt. Vi beklager de gener, som det får lige nu, men vi gør det for at forbedre. For at kompensere for dette, vælger vi at klippe ekstra klippelængder af roughen, så straffen for en skævert ikke bliver så stor.
Frivillig i uge 33
Der er nu åbnet op for at skrive sig på frivilligsedlerne for uge 33. Vi er enormt glade for alle jer, der bruger jeres tid hos i denne uge – og naturligvis også resten af året.
Hvis du vil hjælpe i uge 33 i år, skal du bare henvende dig til Lene på kontoret, så skriver hun dig på, hvor du gerne vil.
Robotter. Det virker
Vores robotter gør et rigtig godt stykke arbejde. De kører helt forrygende, og de gør det ofte. Derfor kan man se, at ukrudtet ikke har de samme vækstbetingelser, som de har andre steder, hvilket giver en fantastisk fairway. Robotterne klipper så godt, at vi nu har sat dem til at klippe rundt op vores teesteder, da de også kan nå det.
Men vi har stadig greenkeepere
Og dem skal vi passe på. Så vær opmærksom på, når du slår, at der ikke står en greenkeeper og arbejder på hullet. Vent med at slå indtil du er vinket frem, eller greenkeeperen er kørt væk. Hvis en greenkeeper arbejder på et hul, er det en gylden regel, at man skal lande ca 100 m. før greenkeeperen, hvis han arbejder længere fremme på et hul. Så slipper vi for at nogen kommer til skade. På forhånd tak.
Greens
Vores greens er nu ved at være klar til sæsonen, men de mangler lige det sidste i hastighed. Det arbejdes der på højtryk på lige nu. Desværre kan selv det bedste put ødelægges ved et nedslagsmærke. Vi ved godt, at nogen af jer fjerner tre til fire mærker på stort set alle greens, men det betyder desværre også, at der er andre, der ikke fjerner deres nedslag. Det vil være en kæmpe hjælp for alle, hvis pitchforken var klar til brug, når vi går på green, og vi får den brugt, at vi har lavet et nedslagsmærke. Så kan vi nyde vores fantastiske spil lidt mere.
Med venlig hilsen
Randers Fjord Golfklub
René Vestergaard Aakjær
Bestyrelsesformand
Tlf. 2967 8885