Golfbox login

Nyhedsbrev august 2025


Uge 33
Jeg kan kun bøje mig i støvet og være utrolig taknemmelig for det kæmpe arbejde, som blev lavet op til og i uge 33.

Vores greenkeepere arbejdede næsten i døgndrift i ugerne op til, for at få banen til at stå så utroligt smukt, som den gjorde. Og det lykkedes. Vi har fået rigtig mange henvendelser om, hvor godt banen stod.

En kæmpe tak skal også lyde til alle jer frivillige, der mødte ind fra tidlig morgen til sen aften. Nogen enkelte dage og andre hele ugen. Det er blevet bemærket af alle vores gæster, at I har været så utrolig hjertelige og hjælpsomme, når de kom. Jeg har set flere mails, hvor I bliver rost til skyerne over den gode service, som I har givet.

Også en stor tak til alle vores sponsorer og samarbejdspartnere, der har været med til at gøre det til endnu en god uge 33 i vores klub.

Det var en succes igen i år. I løbet af ugen har der været knap 1.200 golfspillere rundt på banen. Heraf var over 800 gæster. Det er så flot. Og derfor kan jeg kun sige:

Af hjertet tak til alle jer

Frivillig match
Alle jer der bruger noget af jeres tid på at hjælpe vores klub, vil jeg lige minde jer om årets frivillig match søndag den 7. september. I har alle fået en indbydelse, så hvis du har lagt nogle timer i at gøre Randers Fjord Golfklub til en lidt bedre klub, så håber jeg på at se dig. Det bliver så hyggeligt

Julefrokost
Selvom sommerferien lige er slut, er det aldrig for tidligt at tænke på årets mest festlige begivenhed - vores fælles julefrokost!

Dato: 7 november
Tid: 18:00
Sted: Klubhuset – Murhusbakken 21, 8930 Randers NØ

Vi lover en aften fyldt med lækker mad, godt selskab og masser af sjove øjeblikke. Og selvfølgelig, hvad er en julefrokost uden en god golfsnak?

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen og tilmeld dig via Golfbox. Vi glæder os til at se dig til en uforglemmelig aften!

Juli på pay and play banen
Som mange af jer nok ved, var det gratis at prøve golf på vores pay and play bane i juli måned. Omkring 180 nye potentielle medlemmer benyttede sig af muligheden, hvilket vi i bestyrelsen ser som en stor succes. Vi håber derfor på, at I alle vil være med at tage godt imod nye folk i klubben, når de starter op. Det betyder så meget at blive taget godt imod og føle sig som en del af vores fællesskab.

Køb Golfamore-kortet 2026 allerede nu og få 2025 med i købet!
Har du endnu ikke prøvet Golfamore? Køb dit Golfamore-kort for 2026 nu, så får du 2025 helt gratis med oveni. * 

Spil til halv greenfee resten af året og hele næste år - for kun 450 kr. Mere end 1400 golfbaner i 27 lande venter på dig. Sørg for masser af golf resten af denne sæson og hele næste!

* Kampagnetilbuddet gælder ved køb af Digitalt kort 2026.

LINK TIL BESTILLING AF GOLAMORE HOS RGFK

Banenyt
Vores greenkeepere kæmper en ulige kamp med kløveren. Vi kan simpelthen ikke komme af med den på lovlig vis – og det skal det være. Det betyder, at det har været svært at finde bolde i den sidste klipning inden den høje rough. Det gør vi nu noget ved, da vi fra uge 35 begynder at klippe det gradvist længere ned. Så skulle boldene være nemmere at finde. Til gengæld betyder det, at vi i en kort periode har mere afklip på den del af banen, men det forsvinder ved den kontinuerlige klipning.


Med venlig hilsen
René Aakjær
Formand
Tlf: 29 67 88 85