Banen er åben
Vi nærmer os foråret. Herligt! 🔆
I midten af marts er greens klippet for første gang, og driving rangen er nu med boldmaskine. Der spilles til sommergreens – dog stadig med den restriktion, at der spilles til vintergreens ved frostvejr ❄️. Se “Banen i december–marts” …
Inden sæsonstart arbejder greenkeeperteamet på de sidste forberedelser på banen. Vi skærer bunkerkanter, og der vil komme en dag, hvor vi sammen med bunkerteamet gennemgår bunkerne, får kørt sand i samt fjerner sten og ukrudt.
Derudover dresser og eftersår vi teestederne, og hele banen bliver klippet op, så den står klar til sæsonen.
Vi afslutter også de sidste reparationer efter nedgravning af elkabel, hvorefter robotklipperne bliver sat ud igen – inklusive installation af to nye robotter.
Vi glæder os til at få banen klar til den nye sæson!
På vegne af greenkeeperteamet