Golftur i samarbejde med Bravo Golf
Globales Gardenia Park 04.10.2026 – 11.10.2026
Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer igen på golfrejse i uge 41 med udgangspunkt i Hotel Globales Gardenia Park på Costa del Sol. Rejsen finder sted fra 4. oktober til 11. oktober 2026.
Rejsen er med afgang fra Billund og inkluderer all inclusive.
Pris:
10.199 kr. pr. person
Tillæg for enkeltværelse: 850 kr.
Sidste år oplevede vi ægte sommervejr, og mange benyttede sig af havet. Den normale temperatur på dette tidspunkt af året er 23–25 grader, så der er rig mulighed for korte bukser eller nederdel.
Det er – selv om vi er tidligt ude – vanskeligt at få gode tee-tider, men der er aftalt følgende baner og tider - se nederst på siden… 🏌️⛳
Det betyder, at vi 3 ud af 4 spilledage kan nyde morgenmad i restauranten. På den sidste golfdag må vi nøjes med en let morgenanretning bestående af toast, ost og pålæg samt kaffe, te og juice.
Vi forventer at være tilbage på hotellet alle dage senest kl. 18.00, så der er tid til en fælles gennemgang af dagens resultater inden middagen.
Turen er for spillere fra Randers Fjord Golfklub. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med tilmeldinger pr. 15. maj, åbnes der for deltagelse fra andre klubber.
Frist for tilmelding den 01.07.2026.
Maksimalt deltagerantal: 24 personer.
Turen er en matchtur med præmier i to rækker. Som sidste år står Niels J. Buhl og Søren Johnsen for arrangementet. Der er præmier for i alt 4.000 kr. i form af mindre gavekort og golfbolde.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Banetider
| Dato | Bane | Første tid |
| 05. oktober 2026 | Mijas Golf Los Olivis | 12.10 |
| 06. oktober 2026 | Cabopino Golf Marbella | 11.40 |
| 08. oktober 2026 | Vi mangler en bane her | Mellem 09.30 – 12.00 |
| 10. oktober 2026 | Parador Malaga Golf | 08.40 |