Golfbox login

Ole Clausens Mindepokal


2026
Pia Dohn Ålestrup

Pia er altid klar til at give en hånd med, når der er brug for det. Hun er med til at skabe hygge i klubhuset, tager del i rengøringen af både klubhuset og banetoilettet og hjælper i bunkerteamet. Derudover har Pia stiftet vores trivselsudvalg og står for at arrangere natgolf.


2025
Anni Nørhede

Anni har gennem mange år været en stor hjælp i RFGK. Hun træder altid til, når der er brug for det – både i torsdagsklubben og seniorklubben. Hun møder alle med et smil og er rigtig god til at få nye medlemmer til at føle sig velkomne i klubben. Anni hjælper ikke kun, når lokummet brænder, men står også for rengøringen af vores banetoilet.


2024
Niels Jørgen Buhl

Niels har på mange måder været en stor hjælp for RFGK. Han er en central figur i tilrettelæggelsen af vores festuge, yder økonomisk konsulentbistand og spillede en afgørende rolle i klubbens økonomiske rekonstruktion. Niels arrangerer klubrejser, bidrager i sponsorudvalget og finder også lige tid til at arrangere en årlig turnering.


2023
Pierre Christensen

Pierre hjælper gerne med alle typer opgaver, og har i flere år ofte været den første til at melde sig, når der er brug for det. Pierre er meget hjælpsom overfor både nye som ‘gamle’, er altid i godt humør og vi kender Pierre på hans smittende latter.


2022
Karsten Madsen

Karsten har gennem flere år været en kæmpe hjælp ved mange arrangementer i klubben og i uge 33. Han gør en stor indsats for klubben, når det drejer sig om at få afviklet arrangementerne på bedste vis.


2021
Connie Ulsøe

Connie er næsten altid at finde i klubben. Gennem flere år har hun været en del af vores serviceteam, torsdagsklubben, arbejdet med vores begyndere og uge 33. Derudover er Connie altid klar til at hjælpe med stort som småt.


2020
Jørgen Gammelby

Jørgen har i mange år hjulpet klubben, selv som passivt medlem. Jørgen har bl.a. flere gange om ugen tømt alle vores skraldespande på banen og hjulpet ved grillen på terrassen.


2019
Karla Smed

Karla Smed er en rigtig ildsjæl. En der gennem mange år altid har givet lige lidt mere, hjulpet ved arrangementer og lavet alt det “usynlige” arbejde; ryddet op, holdt orden, handlet osv.